Samleje mellem mand og kvinde

Her er en dybdegående omskrivning af teksten, der er optimeret for unikhed og bevarer den oprindelige betydning, samtidig med at den er skrevet på et højt sprogligt niveau: Antikke billeder afspejler ikke udelukkende seksuelle temaer – i det mindste ikke i den direkte forstand. For at beskytte sig mod ulykker og farer, såsom sygdom og død, benyttede man sig af magiske amuletter i tidligere tider.

Disse talismaner var ofte formet som kropsdele, såsom en hånd, en vulva eller et fallus. For nyfødte spædbørn var det almindeligt at binde en fallos-amulet om halsen, i håb om at sikre deres velvære. Bagerne mente, at deres brød og kager ville fejle, hvis deres virksomhed ikke var prydet med et symbol på frugtbarhed. Den indre seksualitet i det antikke samfund var markant anderledes end den, vi kender i dag.

Slaver blev ofte betragtet som potentielle partnere for de frie mænd i husholdningen, og de skulle underkaste sig deres vilje. Hvis en husmand viste respekt for en slavers ønske om at afvise et tilbud, skyldtes det ikke en dyb respekt for personen, men snarere et ønske om at kontrollere egne impulser, da det primært drejede sig om hans egen tilfredsstillelse.

I det romerske samfund var der ingen forbud mod køn eller alder, hvilket resulterede i, at unge og ældre mænd ofte fandt sig i selskab med hinanden. Samtidig eksisterede der dog restriktioner vedrørende relationer med personer uden juridisk status, selvom disse overtrædelser ikke blev åbent diskuteret. Indenfor det romerske samfund var der ingen forpligtelser og ingen bindinger i seksuelle forhold.

Ægteskabet bestod primært af seksuel kontakt mellem mand og kone, samt fælles opdragelse af børn og opbygning af en familie. Samlejet blev ikke betragtet som noget skamligt, men det var usømmeligt at tale om det direkte. Det vigtigste var ikke selve handlingen, men den indre forandring, den fremkaldte i manden – en åbenbaring af hans følsomhed og evne til at nyde kærlighedens glæder, snarere end blot bekræftelse af hans styrke og fysiske overlegenhed.

Denne praksis førte til betydelige forvirringer i familiestrukturen, da sønner kunne omgås personer, der var deres fars elskere eller elskerinder. Det, vi i dag ville betegne som incest, var fuldt ud accepteret, da faren også kunne indgå i seksuelle relationer med sin tjenestepiges datter. Samleje fandt sted på tværs af alders- og kønslinjer, selv inden for familiens rammer, hvilket resulterede i, at brødre og søstre kunne være elskende partnere, en situation, der var stærkt tabu og sjældent beskrevet.

Dette forhindrede dog ikke, at sådanne forhold blev betragtet som et samfundsproblem. Ifølge kilder tjente prostitutionen delvist til at beskytte gifte kvinder og unge piger mod mænds seksuelle begær. Bordelmiljøet [rediger rediger kildetekst] I de tidlige stadier af antikforskningen antog man, at afbildninger af fallossymboler og lignende var religiøse frugtbarhedssymboler.

Senere forskning har dog afsløret, at disse tegn i antikken blev anset for at have en religiøs betydning. På baggrund af denne viden er det blevet fastslået, at byen Pompeji ikke havde de oprindeligt antagne omkring 57 bordeller, men i virkeligheden kun et begrænset antal. Dette tal stemmer bedre overens med byens befolkningstal på omkring 15.000.

Interessant nok er missionærstillingen sjældent afbildet i kunstværker. Der er flere teorier om årsagen til dette. Nogle forskere mener, at det skyldes, at denne rolle ikke var særlig udbredt i den periode, mens andre hævder, at det udelukkende skyldes, at missionærstillingen ikke var et særligt spændende motiv for kunstnerisk udtryk. Under kejser Caligulas regeringstid blev bordeldriften lovliggjort og endda beskattet.

Prostituerede skulle betale skat. Kejseren selv forsøgte endda at etablere sit eget bordel i sit palads for at øge indtægterne. Badeanstalter [rediger rediger kildetekst] Badeanstalterne kan også betragtes som en form for bordel. Her kunne man bade og vaske sig, men de største centre havde også biblioteker, spisesteder og mini-bordelområder.

Badeanstalterne var tæt forbundet med seksuelle aktiviteter. Bademestere udlejede ofte deres slavinder til seksuelle formål, og prostituerede fandt ofte arbejde i disse faciliteter. Nero [rediger rediger kildetekst] Nero var kendt for at have mange gilder, der bestod af både varme og kolde bassiner. Skøger fra hele byen blev ansat til at betjene disse gilder, og nogle af disse skøger var endda gifte kvinder.

Udover dette forførte han unge drenge. Nero var ikke homoseksuel, men fandt nydelse i både mænd og kvinder. Sueton beskriver detaljeret, hvordan han klædte sin slave Sporus ud som en kvindelig brud, førte ham gennem byen i et stort optog og kyssede ham hele vejen. Udover disse mandlige affærer forfulgte Nero også gifte kvinder, herunder vestalinden Rubria, og havde samleje med sin mor i en bærestol, der blev brugt til at transportere dem begge gennem byen.

Dette blev tydeligt af det krøllede og plettede tøj, som han bar. Suetons påstande er baseret på mundtlige beretninger om disse hændelser. Efter at have været involveret i en række seksuelle aktiviteter, klædte han sig ud i dyreskind og blev bragt ud af et bur, hvor han derefter kunne forføre mænd og kvinder, der var bundet til pæle, og få Doryphorus til at tilfredsstille hans begær.

Caligula [rediger rediger kildetekst] Ifølge Sueton mødte Caligula mange gifte kvinder i smug efter sin optagelse som kejser, ofte iført paryk og lange klæder. Han har også lovet Ennia Naevia ægteskab, hvis han fik regeringen. Han har haft samleje med sine søstre. Sueton som kilde [rediger rediger kildetekst] Det er vigtigt at bemærke, at alle påstandene, som Sueton fremsætter om de forskellige kejsere, bør behandles med forsigtighed.

For det første levede han ikke under de beskrevne omstændigheder, og for det andet havde han en tendens til at overdrive for at gøre historierne mere spændende.