Historisk[ redigér rediger kildetekst ] I det antikke Grækenland udgjorde gymnasion det miljø, hvor unge mænd modtog fysisk træning, og i mindre grad også intellektuel oplæring. Platons akademi i Athen var et eksempel på et græsk gymnasium. I middelalderen blev de tidligste universiteter i Italien til tider omtalt som gymnasier eller academia, men betegnelsen universitet vandt hurtigt indpas som den mest udbredte.
I Tyskland blev der i forbindelse med reformationen etableret gymnasier, der fungerede som en form for videregående uddannelsesinstitutioner. Disse udviklede sig til gymnasia academica, som i vid udstrækning lignede universiteter, og flere af dem transformeredes senere til egentlige universiteter. Over tid fik gymnasier den nutidige betydning: uddannelsessteder, der er bemyndiget til at udskrive studenter, som kan fortsætte deres studier på universiteter.
I Danmark blev der efter reformationen oprettet latinskoler i de fleste købstæder. De første skoler, der bar navnet gymnasium, blev grundlagt i Malmø (nedlagt) og Lund (nedlagt). I Odense blev et gymnasium etableret i , og dette blev senere fusioneret med Odense Katedralskole i . I Danmark blev latinskolerne også benævnt lærde skoler frem til omkring , hvorefter de gradvist blev til gymnasier.
De skoler, der var blevet statsejede, blev betegnet som statsskoler. Nogle ændrede navn, da ejerskabet overgik til amterne i . Da amterne blev afskaffet i , overgik de amtsejede gymnasier til at blive selvejende institutioner. I Danmark var der pr. For at blive optaget på stx, htx eller hhx umiddelbart efter 9. klasse, kræves et vist niveau af akademisk præstation. Opnår eleven et gennemsnit ved afgangseksamen på 6 eller derover, er vedkommende garanteret adgang til gymnasiet.
Et karaktergennemsnit på 5 i standpunktskaraktererne i april i 9. klasse øger ligeledes chancerne for optagelse. Skulle dette ikke lykkes, er der dog fortsat mulighed for at gennemføre en gymnasial uddannelse.
Elever, der ikke opnår et resultat ved folkeskolens afgangseksamen, der svarer til en uddannelsesparathedsvurdering på 5-tal, har ret til at blive optaget på gymnasiet, såfremt de opnår et gennemsnit på mindst 3 i gennemsnit af de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen. I sådanne tilfælde kan eleven dog blive indkaldt til en samtale. Hvis eksamensgennemsnittet ligger mellem 02 og 3, er eleven forpligtet til at deltage i en vejledningssamtale.