Hvad er der i faaborg

Således en borg ved Faaborg. Historisk baggrund[ redigér rediger kildetekst ] Den ærværdige købstad Faaborg nævnes første gang i historien. Byen fremgår af Kong Valdemars Jordebog, hvor den sammen med tilhørende landområder vurderes til 30 mark guld, og omtales her som Foburgh, mens den på latin kaldes Faviburgtmi. Borgens anlæg og de tilhørende befæstninger er desværre forsvundet i dag, dog er Vesterport stadig bevaret som et vidnesbyrd om fortiden.

Byen modtog sine første rettigheder og privilegier fra Valdemar Sejr, og disse blev senere bekræftet af Kong Abel. I middelalderen var Faaborg en betydelig by, der blandt andet havde et Vor Frue Gilde, første gang dokumenteret, og mod slutningen af perioden fik byen også sit eget kloster. Dette blev hurtigt etableret både som kloster og hospital, og beboet af en prior og munke, der fulgte den hellige Augustins regler.

Ligesom Helligåndshusene i København, Malmø, Aalborg og Randers blev Faaborgklosteret underlagt Helligåndsordenens moderstiftelse, hospitalsklosteret ved Rom, hvilket gav adgang til en række fordele og friheder, herunder retten til at udstede aflad. Denne ret blev dog midlertidigt suspenderet ved en pavebulle udstedt i . Desuden hentede Faaborg Helligåndshus sine primære indtægter fra omfattende jordbesiddelser, der strakte sig ikke blot i byen, men også i omkringliggende områder på Fyn, i Nørrejylland og på Als.

Præsten Peder Sture skænkede således klosteret 5 gårde i Lysabild på Als som betaling for en daglig messe i klosterkirken, ridderen Markvard Rønnov til Hvidkilde donerede 2 gårde, og Just Urne forærede noget jordegods i håb om at blive optaget i Helligånds broderskab og få sit navn indskrevet i munkenes bønnebøger. Af Christian 2., Christian 3., Nikolai og anbringes i Helligåndskirken.

De resterende dele af klosteret forsvandt derimod i løbet af eller tallet. Det er muligt, at disse dannede en trefløjet bygning, der i samspil med kirken som den fjerde og sydlige fløj omsluttede en firkantet gårdsplads. I hvert fald har man i middelalderen fundet et toetages hus, hvis fundamenter delvist blev afdækket i , der støder op i en næsten ret vinkel til korets nordside, og et andet, der støder op til det nordlige sideskib.

Øst for byen skal der i middelalderen have stået et kapel. Disse spor, såvel som alle tegn på grave og volde, var forsvundet på Resens tid. Befæstningen stod sandsynligvis stadig ved magt under Grevens Fejde, da byen blev indtaget og brændt ned. Byen led også betydelige tab under Svenskekrigen – hele 40 gårde og boliger blev ødelagt af fjenden, og byen måtte betale en betydelig sum for at huse de danske og hollandske tropper.

I brændte en stor del af byen ned. I belønnede kongen byen med tre års skattefrihed, som kompensation for den nylige brand. Dog begyndte handel og skibsfart atter at blomstre op mod slutningen af det .

Et bevis på de hyppige brande er magistratens forbud udstedt i . I blev byen og dens omgivelser ramt af en alvorlig misvækst, efterfulgt af en pestagtig sygdom; et rådstuevidne fra samme år beretter: "De mest ansete Borgerfamilier ere afgået ved Døden siden Nytaarsdag på grund af den store Svaghed, der hærgede i Byen. En Del af de højstbeskattede har flyttet ud på landet og forpagtet Gaarde, da de ikke vidste, hvordan de skulle forsørge sig i Byen, thi Handel og Skibsfart, som har været denne Bys primære Næring, er nu næsten fuldstændig ødelagt".

I fandtes følgende fabrikker og industrielle anlæg: Dansk Vin- og Konservesfabrik, med en betydelig produktion af konserves og syltetøjer, landets ældste og største frugtvinfabrik, beskæftigede omkring 50 arbejdere, bayersk- og hvidtølbryggeriet "Sydfyn" aktieselskab, stiftet , med en aktiekapital på 90.000 kr. Torvedag var hver tirsdag, torsdag og lørdag. Befolkningens erhvervsfordeling i viste, at folk levede af immateriel virksomhed, 1.

Havnens størrelse var omtrent . Havnevæsenet blev administreret af et havneudvalg bestående af borgmesteren, 2 byrådsmedlemmer og 1 medlem uden for byrådet. Gennem mellemkrigstiden var Faaborgs befolkningstal stagnerende: i havde byen 4.